Rising stars
Rising stars-projektet i Parasport Danmark søger hjælp til rekruttering af nye medlemmer
Rising Stars
I 2018 startede Parasport Danmark projekt Rising Stars op. I første omgang med et bordtennisprojekt i Brøndby, men projektet har siden vokset til også at omfatte svømning og atletik på i alt 9 lokationer rundt om i landet.
Målet med projektet er at tilbyde børn og unge med fysiske handicaps kvalitetstræning og generel idrætsuddannelse således at de efter kort tid også kan starte op på almene klubhold i deres lokalmiljø.
Rekruttering
Projektet er den største børne- og ungdomssucces i parasports regi i nyere tid og det er blandt andet på grund af rekrutteringsmetoden. Vi har måtte erkende at familier som har børn med handicap i de fleste tilfælde har svært ved at overskue at skulle tage det afgørende skridt mod deres barns idrætsdeltagelse. Dette kan skyldes mange ting, f.eks. tidligere dårlige erfaringer, frygt for nederlag osv.
Det er derfor essentielt at vi fjerner ”call to action” knappen fra forældrene og ligger den over i projektet og her har vi brug for jer som er i løbende kontakt med familierne.
Vi samarbejder allerede med flere kommuner, hospitaler og børneterapier, men vi vil gerne i kontakt med endnu flere således at vi kan få udbudt projektets muligheder til flest mulige børn.
Geografi og tal
Projektet er i øjeblikket aktiv på følgende lokationer:
Storkøbenhavn: Bordtennis (Brøndby), Svømning (Kastrup) og Atletik (Frederiksberg)
Odense: Bordtennis, Svømning og Atletik
Aarhus: Bordtennis, svømning og Atletik
65 børn er i øjeblikket aktive i projektet.
Kontakt
Vi vil rigtig gerne i kontakt med jer som har kontakt med børn og unge med fysiske handicap i aldersgruppen 7-15 år.
Skriv eller ring til rekrutteringsansvarlig for projektet, Peter Rosenmeier, på pro@parasport.dk eller 24488318