Specialiseringsordningen

Specialiseringsordningen er dit stempel på, at du opfylder en række krav i forhold til arbejdet inden for pædiatrisk fysioterapi. Du kan blive godkendt som enten specialist eller certificeret klinker, hvor den afgørende forskel er, at man som specialist skal have en kandidat- eller en masteruddannelse.

af Marianne Schack - 12.01.2024

Man skal ansøge om at blive godkendt på et af de to niveauer. Det er specialiseringsrådet, under Dansk Selskab for Fysioterapi, som godkender ansøgningerne.

At man er godkendt som certificeret kliniker eller specialist betyder, at du har et nærmere defineret højere kompetenceniveau end andre fysioterapeuter. Det er ikke lig med en bestemt funktion eller stilling, men du kan bruge godkendelsen til at opnå en bestemt funktion eller stilling ved ansøgning eller forhandling.

Med godkendelse på et af de to niveauer følger retten til at bruge titlen i dit arbejde som fysioterapeut og som afsæt for videre karriereudvikling.
Der er mulighed for at søge om godkendelse som enten specialist eller certificeret klinikker, to gange årligt.