44 mio. kr. til styrkelse af sundhedsområdet – børnefysioterapien er med i aftalen!
Det er en rigtig god nyhed for børnefysioterapien!
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om udmøntningen af SSA-midlerne.
I aftalen er der afsat omkring 44 mio. kr. til at styrke sundhedsområdet – og fysioterapeutiske indsatser for børn og unge i mistrivsel er en del af aftalen.
Det er et vigtigt skulderklap og en stærk politisk anerkendelse af, at fysioterapi spiller en vigtig rolle i arbejdet med børn og unges sundhed og trivsel.
Bag resultatet ligger et stort og vedholdende arbejde fra fysioterapeut Pernille Thomsen og Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapis formand Emma Kristine Moore.
Der er blevet arbejdet målrettet for at sætte børnefysioterapien på den politiske dagsorden – og nu har regeringen og et bredt flertal i Folketinget blåstemplet betydningen af indsatsen.
Kæmpe applaus til Pernille og DSPF!
Det nytter at stå sammen, holde fast og arbejde for at skabe bedre muligheder for børn og unge.
Vi glæder os over, at børnefysioterapien får den politiske opmærksomhed som området fortjener!
Du kan læse Socialministeriets meddelelse her