Sundhedsstyrelsen
Fysisk aktivitet og stillesiddende tid. Fysisk aktivitet er sundhedsfremmende og forebygger en lang række sygdomme, og for meget stillesiddende tid ser ud til at bidrage til for tidlig død. Sundhedsstyrelsen har derfor anbefalinger for fysisk aktivitet og stillesiddende tid.
Baggrundsrapport: Fysisk akivitet for de mindste 0-4 år
Forebyg vuggedød og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved (2023)
Multisygdom. Anbefalinger for organisering af forløb.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger om, hvordan forløb til mennesker med flere samtidige sygdomme kan organiseres. Publikationen beskriver nogle af de udfordringer, som nogle mennesker med multisygdom lever med. Samtidig giver den bud på, hvordan man kan skabe bedre sammenhæng i forløb for mennesker med multisygdom.
Anbefalinger for organisering af forløb
Forløbsprogrammer
Forløbsprogram for børn og unge med ADHD (2017)
Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller despression (2017)
Forløbsbeskrivelse af børn og unge med spiseforstyrrelse (2017)
Evaluering af forløbsbeskrivelse for børn og unge med psykiske lidelser (2021)
National klinisk retningslinjer
Behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge (2020)
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge (2021)
Fysioterapi/ergoterapi til børn og unge med cerebral parese (2014)- ikke længere gældende
Hvad er en forløbsbeskrivelse?
Sundhedsstyrelsen udarbejder forløbsbeskrivelser, når Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er behov for det, og når der er tilstrækkelig sikker viden om den specialiserede indsats på et område. En forløbsbeskrivelse revideres ca. tre år efter udgivelse, hvor formålet er at tilføje ny viden inden for området.
En forløbsbeskrivelse indeholder faglige anbefalinger til kommunerne. Anbefalingerne omhandler borgerens forløb, herunder hvem der gør hvad og hvornår, samt hvilke kompetencer der kan være relevante at inddrage undervejs. Formålet er blandt andet at gøre borgernes forløb så virkningsfulde som muligt. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår forrest i forløbsbeskrivelsen.
Forløbsbeskrivelsen bygger på aktuelt bedste viden og praksiserfaring, og beskriver det gode forløb, som omfatter både sociale, sundhedsmæssige og undervisningsmæssige indsatser.
Forløbsbeskrivelsen er vejledende og udgør et fagligt redskab, som kommunerne kan støtte sig til, når de møder børn og unge i målgruppen.
Med forløbsbeskrivelsen får kommunerne og relevante samarbejdspartnere et styrket vidensgrundlag, hvorudfra der kan tilrettelægges et sammenhængende og virkningsfuldt forløb.
Hvad er en national klinisk retningslinje?
Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale kliniske retningslinjer (NKR) og nationale kliniske anbefalinger (NKA), der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Anbefalingerne er primært til brug for sundhedsprofessionelle. Læs mere her
Vær opmærksom på at visse NKR ikke længere er gældende. Læs mere her
